top of page
Mig_edited_edited.jpg

LIDT OM MIG

Jeg hedder Anna og er kvinden bag Flow of Life. Et univers for kommende og nybagte forældre. Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut med fokus på graviditet, fødsel og efterfødselsperioden.  

Derudover er jeg selv til mor til 3 fantastiske børn.

  • Facebook
  • Instagram

Uddannelse

  • Professionsbachelor i afspænding og psykomotorik

Kurser

  • Gravidmassage 

  • Psykomotorisk behandling af babyer

  • Rebozomassage

  • Zoneterapi for spædbørn

  • Mindfulness

FLOW OF LIFE 
BEGYNDELSE

Da jeg selv blev mor første gang i 2010, var det en kæmpe omvæltning i mit liv. Det forandrede mit liv fra tosomhed med min kæreste, og blev årsag til uendelige bekymringer om mit barn, min egen rolle som mor, kvinde og kæreste. Hvem var jeg nu, når jeg ikke bare var mig selv? Og var jeg overhovedet god nok til at stå med det enorme ansvar, jeg følte jeg var blevet kastet ud i. Jeg følte mig alene, forkert, og slet ikke god nok til at passe på et lille menneske. Og oveni det kæmpede jeg med amningen, ingen søvn, hormoner der konstant fik tårerne til at løbe og en stor portion usikkerhed. 

 

Man siger altid, at man ikke kan forberede sig på livet med børn, før man står i det. Og det er til dels også rigtigt, for meget af det skal erfares på egen hånd. Men at forberede sig til fødslen og tiden efter kan hjælpe dig på vej, og bidrage til at du føler dig lidt mere klædt på. For jeg ved hvor overvældende det er, og det er kerneårsagen til, at jeg står hvor jeg står i dag. Jeg har et brændende ønske om at hjælpe og støtte gravide, kommende og nybagte forældre i en af de mest livsforandrende perioder i deres liv. For at få et barn og blive forældre kræver omsorg, mod, styrke og ikke mindst støtte.  

Anna

bottom of page